Dansk design er elsket og respekteret i alle verdenshjørner, og det er derfor ikke den store overraskelse, at danske ure også bliver modtaget med åbne arme (og håndled), hvad enten der er tale om de amerikanske, japanske, eller sågar arabiske af slagsen.
REMREM eventyret startede i 1992. Ideen til konceptet – ure med velcro remme - kom under en tur til Hawaii, hvor surfere bruger velcro remme til at fastgøre deres ejendomme til kroppen, før de går på vandet. Hvorfor ikke også bruge velcro til urremme?
Under navnet RemRem lanceredes først en række farvestrålede og meget succesfulde velcro remme, dernæst med industriel designer Anders Smith i spidsen en kollektion utraditionelle armbåndsure. Med en kontroversiel lanceringskampagne under titlen, ”Why Kill Time, When You Can Kill Yourself”, der viste forskellige selvmordsscenarier, fik det allerede populære danske firma status som banebrydende og provokerende.
Med de nye modeller Angler, Octane, Takeoff og Strato har Anders Smith, i samarbejde med designeren Jesper K. Thomsen, kreeret fire kollektioner af innovative armbåndsure med markant design og nye detaljer. Inspirationen stammer både fra dybshavsfisk, månelandinger og James Bond. Derudover kan næsten alle modeller monteres både med rem og lænke. Det undrer derfor ikke, at Remrem har døbt den fusionsglade kollektion ”Mutant Time”.
Alle modellerne er udstyret med præcise og solide quartzværker. Kollektionen tilbyder modeller med kronograf, sekundær tidvisning (UTC), og månefase. Strato og Octane tilbydes også med mekanisk værk med automatisk optræk.
Læs mere på REMREM.dk.