Urmagerkunst der sætter tekniske standarder
Et ur fra Eterna er indbegrebet af ædelt håndværk og stolt, schweizisk tradition. Herreurene er robuste og klassiske, mens dameurene er feminine og delikate.
Siden 1856 har Eterna været kendt for sine komplicerede urværker af høj kvalitet. Firmaet har modtaget fornemme priser for sin innovative urmagerkunst og har gennem tiderne sat standarder for den internationale produktion af klassiske kvalitetsværker. Med opfindelser som EternaMatic 1948, Golden-Heart og Museum har Eterna gang på gang vist sig at være på forkant med udviklingen. EternaMatic 1948 var det første armbåndsur i verden med kugleleje-rotor i automatikværket. Opfindelsen er endnu ikke overgået, og teknikken er stadig Eternas særkende. Det banebrydende kugleleje er således symboliseret i Eternas logo – nemlig de fem prikker.
Eterna blev i 1995 overtaget af familien Porsche. Eterna og Porsche er begge pionerer på hvert sit felt – mens Porsche står for ultimativt design, står Eterna for ultimativ teknik. Sammen står de stærkt, og målet er, at Eterna bliver én af verdens bedste producenter af ure.
Designere, urmagere og ingeniører forener i fællesskab tradition og fornyelse, og ligesom med Porsches biler er Eternas ure skabt til at fungere – alt er underlagt nøje kontrol og høje krav. Også derfor, var Eterna Thor Heyerdahls foretrukne mærke, da han i 1958 krydsede Stillehavet med KonTiki. 6000 sømil blev tilbagelagt i en sivbåd. Kollektionen KonTiki er opkaldt efter Heyerdahls ekspedition og er den bedst sælgende kollektion nogensinde. Foruden Kontiki har Eterna to andre basislinjer – nemlig 1935 og 1948.