Denne urtype går tilbage til ca. 1250 i Italien. De mekaniske ure er antagelig udviklet i kirker og klostre, hvor gejstligheden til bestemte tider skulle afholde bønner. Fra ca. 1300 har der også eksisteret mekaniske ure i Frankrig, Tyskland og England. Typen, der bl.a. omfattede tårnure i kirker, klostre, slotte og rådhuse, kendes i Norden fra fx domkirken i Lund, der fik sit første ur før 1400, og domkirken i Ribe, hvis ur er fra 1401.
Gangværk. Mekaniske ures gangværk består af fire hoveddele: drivmidlet, som driver hele gangværket, hjulværket, der overfører drivmidlets kraft til hæmværket, som skiftevis standser og udløser værkets bevægelser, og endelig regulatoren, der ved sine regelmæssige svingninger sikrer værket en jævn hastighed.
Mekaniske ure opdeles efter drivmidlets art i lodure, fjederure og elektriske ure. Loduret, der er den ældste type, bevæges af et lod, som via en snor eller kæde trækker på en valse i hjulværket. Fjederuret, der er kendt fra ca. 1450, får sin kraft fra en oprullet fjeder af stål, der driver hjulværket. Den er normalt indkapslet i et fjederhus. Elektriske ure, som er udviklet siden 1870'erne, drives af elektricitet fra et batteri eller fra lysnettet.
Hjulværket, også kaldet løbeværket, består af valser, tandhjul og drev, der overfører drivmidlets kraft til hæmværket; samtidig bevæger det viserne. Hæmværket, også kaldet gangen eller echappementet, modvirker hjulværkets naturlige hastighedsforøgelse og sikrer en jævn ganghastighed; de mest almindelige hæmværker benævnes efter udformningen enten spindelgang, ankergang eller cylindergang. Regulatoren var oprindelig en svingarm. Den blev i anden halvdel af 1400-t. erstattet af en cirkulær uro. Fra 1657 blev også pendulet anvendt som regulator.
Slagværk. Mange ure er forsynet med slagværk, hvis opbygning svarer nogenlunde til gangværkets, og som udløses af dette. I slagværket er regulatoren et roterende vindfang, der består af en aksel med to metalvinger, hvis luftmodstand nedsætter værkets hastighed. Antallet af slag bestemmes i de ældste slagværker af en slagskive, der drejer én gang rundt på 12 timer. I slagskivens rand er der 11 indsnit, og det er længden af kammene mellem indsnittene, som bestemmer det antal slag, der skal slås på et givet tidspunkt. Ved det mere komplicerede rækkeslagværk styres timeslagenes antal af en "snegl", der er fast forbundet med timeviseren.
Se også
astronomiske ure, automat-ur, Big Ben, frøken klokken, Jens Olsens Verdensur, kronometer, tidsbestemmelse
